Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Min Bedstefaders Stiffader, der boede her i vor Gård, han hed Iver Bentsen, og vor Nabo her inde hed Grejs Hansen. De to Mænd rejste dem hver Morgen sådan ved 3-Tiden om Sommeren og gik så op på deres Uderlodder og flyt deres Heste sammen. Den, der blev først vågen, den talte jo til den anden, og det var en vis Ret. Så en Morgen tidlig, Iver kommer op ...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Der var en Skomager i Vejle, der hed Klausen, og hans Kone hed Maren. Hun havde været gift før med en anden gammel Skomager, der var hendes jævnaldrende, men så døde han. Nu blev der sagt, at hun havde været gode Venner med Svenden Klausen i hendes første Mands Tid, og det kan godt være, for han var jo sådan et nydeligt Menneske med dejlig krøllet sort...
da.etk.DSnr_04_0_00777
Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og så giftede han sig her og havde også Bom. Men i Sverrig havde han også været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Så bildte han hende ind, at han havde sådan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
Der ovre på Tirsbæk var en Mand, som hed Lunge. Først rendte han om med Kniplingstasken og Kræmmerposen, og så blev han så villele, at han fik Hest og Vogn at kjøre omkring med. Så kom han ud til Vesterhavet og kjørte omkring der også. Da kom han til en Gård, hvor der stod sådan et særegent Ællingtrug i Gården, som Ænderne havde at drikke af. Han var...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der fortælles om en sypige, som hellig-tre-kongersafteu fremsagde det almindelige vers: Hellig, hellig konger tre ! jeg beder eder, at I i denne nat vil lade mig se, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, hvis brud jeg skal være, den Herre Gud til ære, hvor efter hun gik i seng og faldt i søvn. Hun vågnede ved at se, hvorledes en stige blev...
Eu gammel kone i Stjær ved Århus havde sagt begge Peder Ditlevsens dotre, efter at de var bleven gifte, at deres gårde skulde brænde, og det vidste hun deraf, at da de var kjorte fra gildesgården til deres nye hjem, efter at bryllupsgildet var endt, var der sprunget ildgnister fra hestenes sko på den vogn, hvorpå brudefolkene kjørte, og hun kunde også...
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
