Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
Eder: I tåssi navn! Hwa sneven skal di mæ de?
da.etk.JAT_06_0_00769
Eder: Marigi, dceme, dørme, darme, missige. Møltrup, Himmerland.
da.etk.JAT_06_0_00768
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Pastor Thurah i Gjern havde taget en udmærket eksamen, men var en ussel'præst og ikke værd at høre. Huslæreren på Frisenborg og to forvaltere der vilde en dag gå over at høre ham, for de havde hørt ham omtale. Den dag holdt han en udmærket prædiken, og da han var færdig, slog han ud med hånden og sagde: Det var til eder, min kjære menigbed, jeg boldt...
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
Annekskirken til Skyum, Hørdum, havde en gang undergået en hovedreparation. Da den gamle pastor Bille første gang efter reparationen skulde holde præken i kirken, begyndte han at bede således på prækestolen: Herre, jeg takker dig, at vi har fået et nyt loft med gode stærke bjælker i vor gamle kjære kirke, jeg takker dig, at ingen er kommen til skade ved...
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Fra den tid siseboderne ved Kjøbndiacn endnu var i brug, fortælles følgende. En student, som havde været en tur ude i landet, var på hjemvejen kommen til at age med en bondemand. Så var fle inde i Ballerup kro, hvor studenten gav kaffe. Eden at bonden så det, havde han listet sig til at komme noget i hans kaffe. Da de kom ud på vejen igjen og havde kjørt...
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
