174 datasets found
Danish Keywords: dal
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
da.etk.JAT_06_0_01257
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: “Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug”. — “Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs”. Thomas siger...
da.etk.JAT_06_0_00374
På den tid, da Vendsyssel endnu ikke var beboet over dot hele, kom der nogle folk og bosatte sig i en dal, som ligger omtrent en mil nord for Hjørring. Da egnen var ret god, fik også andre lyst til at bosætte sig her i nærheden, og de byggede dem så en by på det sted, hvor nu Bierby ligger. De kaldte den sådan (bedre by) for at gjøre nar ad dem, der...
da.etk.JAT_06_0_00340
En aften var jeg gået til Brærågård en fjerdingvej sydost for Hoptrup, og blev der til kl. halvtolv. Manden, der hed Krag, sagde til mig, at jeg hellere måtte blive til om morgenen, fordi det regnede, “og i aften”, sagde han, “er den hvide jomfru på spil nede i dalen tæt sydost for byen”. Det lo jeg ad og gik. Men da jeg kommer ned i dalen og vil gå over...
da.etk.JAT_06_0_00265
Der er en dal lidt vesten for Burgård, dér sagde de gik en hovedløs hest. Da a som hjordepige tjente i Gjørding præstegård, skulde a om aftenen somme tider løbe ærender til Burgård, og det var jo langt. Da a gik gjennem dalen, borte a noget, der skringlede. A blev så ræd, te a turde ikke flytte en fod. Det kom nærere, og så var det et par får. Ane Marie...
En kone var oppe på gjæstgivergården i Kjellerup at gjore rent og pudso vinduer. Så kom budet med et telegram til hende. Hun blev så angst og skyndte sig at putte det ind på sin barm, og så måtte hun hjem til GI.-Kjellerup, for hun havde ingen ro på sig. “A, mig arme menneske, hvad skal det blive til med mig, nu er min søn da dod”. Da hun så gik hjem ad...
da.etk.JAT_06_0_00183
Min svigerfader var kromand ovre i FrederiJcshåb, og så havde han været ovre i Tofthøj at hæve nogle penge os kom ridende gjennem dalen (o: Norup dal) og ad Randbol til. Da rejser der sig en mandsperson i vejgroben og tager i tøjlen af hesten. “Du skal slippe” råber kromanden, han hed nu ellers Jørgen Nielsen, “du er i vejen for hesten*. Men han vilde...
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. “Nå, Ole”, siger én, der hed Per Jensen, “hvor mange børn...
da.etk.JAT_03_0_01791
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
da.etk.JAT_03_0_00285
I den tid, da Bindeballe og Daldover gjorde bove til Kjeldkjær, var der en mand nede i Dalen (Randbøldal), der hed Ib; han tilligemed alle de andre bovfolk sad en dag og spiste nieldmad. Da er der en gammel mand, som havde et stykke ost, han bed af til noget tort brød, men brødet var blevet noget tort for ham, tg så dyppede han det ned i åen. Da snappede...
da.etk.JAT_02_0_00214
En mand i Harridnlev gjorde hove til Åstrup. En dag. som han gik til hove, standsede han ved broen over åen og ser vist på noget, der ligger. Det lægger herremanden og nogle fremmede mærke til, og de står og ser på ham, og han mærker det også. Da han har stået der en tid, kommer han op til dem. og de spørger ham. hvad han så på. “Det kan a båtte ikke...
På Gammel-Estrup hovmark og i skoven var der så mange ulve. Greven havde et stutteri og så mange bæster gående ude i kjæret, men øgene kunde ikke fri føllene for ulvene. Lige ovenfor kjæret er der bakker med dale imellem, og en af dem kaldes Ulvdal. Der lavede de en ulvegrav og lagde ris over den, og så fangede de der mange. Den dal er lige vesten for...
da.etk.JAT_01_0_01346
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. — En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
da.etk.JAT_01_0_01312
Herredsfoged Holm i Dalsgård sagde en dag til sognefogden fra Engesvang: “De har jo en hel mængde sten ude i Deres egn. Jeg kommer til at have en stenhugger derud, for at han kan tildanne mig en del grundsten og trappesten. Jeg skal nemlig til at bygge min gård om”. Dertil svarede sognefogden: “Jeg kan sige Dem, hvordan De kan komme meget lettere fra...
da.etk.JAH_06_0_00411
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog — ja, der fortælles...
da.etk.JAH_06_0_00358
En mand, der hedder Adam, har lejet et stykke af Refshale ejendom. Så siger Kristen Borggård til ham: “Det er ikke så rigtig på den plet jord, for der går én [på fire der ovre, og folk mener, at det er Kristen Degn. der går igjen”. Kr. Degn var forhen ejer af Refshale. Så vilde Adam op og se efter. Da han var kommen ned i dalen, så lægger han sig også...
En gang var a gået op til Horsdal at besøge en mand, og så fulgte han og hans karl mig ned over Vinkel hede. Da vi var midt vejs, gik vi hver til sit. Så vred a mig ned ad en dal, de kalder Almindsdal, og der har ord for at gå noget skrumleri. A vilde nu have gået langs kanten, men så betænkte a mig endda og gik fremad midt ad den. Så tykte a nok, der...
I Kristiansdal i Jebjærg skal der også have huseret en so. Vor nabo fortalte en gang, at hans gammelfa'r, da han en aften i mørke kom igjennem dalen, borte noget pusle og sige: “Øf!” Han blev forskrækket og skyndte sig hjem, men syntes stedse at høre noget bag ved sig. Se sig tilbage turde han ikke, men idet kan foer ind ad sin dør, hørte han tydelig...
da.etk.JAH_06_0_00337
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
da.etk.JAH_06_0_00336
Min egen broder gik en aften over Folddal her oven for Sundstrup, hvor der er spøgeri. Der kom tre karle op fra dalen og gik op efter tre høje oven til dalen, de kalder Bloshøje. De slog ild omkring dem, te det strålte hen fra dem. Min broder gik jo sin vej videre frem. Jens Begs enke, Sundstrup.
da.etk.JAH_06_0_00268
35