Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
147 datasets found
Danish Keywords: borg
Her bruges navne som: Anton, Bild, Borge, Enevold, Engelbrekt, Find, Gorm, Sander. Vermelje. Kvinders uavne: Rosina, Soster, Svendborg, Tyra. Søllested. 1743. J. C. Plesner.
da.etk.JAT_06_0_00821
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: “Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær”. Det rim gik han så ud fra. I en...
da.etk.JAT_06_0_00474
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
At stege fisk på gløder bruges endnu, men at koj ved tørret gjødning sees sjælden. G.Sørensen, Anholt.
da.etk.JAT_03_0_00109
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 — 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Hvilke ar der er mange mus i marken, da vil og gjærne får dø. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01248
Vandkalve at forgive, som er i vandet, og fordærver kvæget, som dennem inddrikker. Man skal tage en snog eller en bugorm, er bedst, den skal man veje. Så skal man tage lige så meget rugbrod og samme orm og brod i en potte sætte og vel tillukke og sætte på en ild og brænde til pulver. Dette skal man stro i vandet, sæ doer de. 1241—44. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01241
i maj måned skal man ej lade fårene komme i marken, forend duggen er afgfien, ti da falder en dug, kables binimelsdllg, hvilke far. som deraf bekommer, da fordærves deres lunge, og de bliver syge. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01203
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01190
Slangepulver er et synderligt remedium for kvæg, som dor, besynderlig får og svin. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01181
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
da.etk.JAT_01_0_01163
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
da.etk.JAT_01_0_01132
Vilt da klippe lam to gange om året, da klippe dennem forst om st. Hans dags tide og siden mod Mikkels messe i næden. Klipper du i nyet, da bliver ulden styg. Tiden at klippe sine får: Klippe dennem til lod om pintsedags tide og klip ulden i den uge efter st, Michaels uge. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01102
Do grise, som fodes udi lovfald, det er 14 dage før st. Michels dag og 14 dage efter st. Michels dag, skal man intet lægge til, ti udi ormmaned plejer de at do. Borge P.
da.etk.JAT_01_0_01075
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 1022—24 Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01023
Når koer ej vil fenge af tyren. Tag to karlebukser og slå dennem dermed tre gange udi pantlen, s-å arter det straks. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01003
Om man vil have hestefol. Da skal man lade besten tomme til hoppen udi nyet, og når det er vestenvejr. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00974
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00972
Den 9de juni ved 9 slæt formiddag må man sikkerligen beskjære sine frugttræer. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00224
35