Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Degn i Låstrup blev også hentet hen til Gjedsted præstegård, hvor de kjærnede og kjærnede og kunde aldrig få smør. Men præsten, det var den tykke pastor Jakobsen, måtte ikke vide det, fruen havde i al hemmelighed sendt buddet af sted. Da Mads Degn nu ikke måtte komme i præstegården og gjøre sine kunster, blev kjærnen båren ind til min faders gård,...
Bjærgmanden i Fovlura han havde en pige, der tjente ham i 12 år. De trak køerne tidlig ud om morgenen, og tre morgener i træk så pigen en stadse blommeret broget hare, der kom og satte sig ved eu ko. Så kommer pigen hjem og fortæller dether om den hare. »Naja«, siger Bjærgmanden, »a skal Dæwlen far i mæ fiy den noget andet at tænke på.« Så borer han et...
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Johanne Rokkedrejer i Diget, Åby sogn, var en heks. Hun kunde trække hendes bor ud, lægge sækken på og selv sætte sig op, og så kjorte den med både hende ogsækkeu til molle. De sagde, at hun var selv skyld i hendes søns, Niels Kristians vaghed, han havde nemlig en skjæv hånd. Hun var kommen sådan til det, at hun havde lagt noget for en anden, og så kom...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
Jeg kjender en pige, hun bor nu i Himlingøje, hun tog et hønnekeæg, hvor hun tjente, og puttede i lommen på drengen, uden at han vidste det, en dag han skulde til kirke. Han bor nu i Valby på Amager. Da han kom ind i kirken, begyndte han først at trykke sig, men til sidst begyndte han at hyle og skrige, indtil præsten fik ham op og om, jeg tror, bag...
Udo på Kalslund mark boede og bor vist endnu en mand, som hed Per Nielsen. Han havde eu gang det uheld, at en ko døde for ham, og da nu både manden og konen mente, at den var forgjort, blev de enige om at gå hen til en klog kone der i nærheden og spørge hende til råds og få at vide, hvem der havde forgjort koen. De tik da deu besked, at navnet turde hun...
Hos en fremmed bor man altid gå ud af den dør, hvorigjenuem man gik ind, da ellers hønselykkeu tages fra huset. N. Kt. Pederseu.
De folk, der forhen boede, hvor jeg nu bor, havde en datter, der ikke spist9 et helt år; og hun påstod, at der hver nat kom en hvid mand til hende og gav hende noget at spise. Så flyttede de derfra, og hun kom sig. Galtrup. Jebjærg højsk.
Høwe høwe høwelårl kan du vise mig, hvor min kjæreste bor, hellers skal du miste dit høwe lår. Man holder under remsen i dyrets højre bagben. N. P. Pedersen, Mollerup.
flugormebråden kan ikke forgjøres. Man har sat den i enden af stjærten eller kjærnestaven. Først borede man jo et hul, Og så satte man en tol for. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
For Jegt. Man skal skiære Neieler af Hænder og Tær om Aftenen, når Solen er nere, og det Tiendes, og siden få Blodet ud af det leede Mod, hvor Jegten sider. I en linned Klud binder mand det altsammen, siden borer mand et Hul i en Hyld og sætter det i og slår en fyr Told derfor. Opt. af Poul Lindholm, Ågård, 1918. Tandslet S., Sønderborg A. Jeg har fundet...
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
