Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da kong Christian d. 8de og dronning Karoline Amalie i fyrrerne drog omkring i landet, kom de også til Dagbjærg. Her samledes en stor menneskemasse om dem. og det var selvfølgelig mest bønder. Iblandt andet henvendte dronningen sig til mængden med det spørgsmål: Hvad lever I af, her ude på landet? En gammel bonde ved navn Palle Søvsig tog nu ordet og...
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
På Drammelstrup mark i Tustrup sogn, Randers amt, er der en høj, som en gang har været et tingsted. I min barndom stod der endnu en række sten rundt omkring; der havde vistnok været tolv, for man kunde se, at der hist og her manglede nogen. Den kaldtes Per Timands høj, og herom fortælles følgende: Høgholm skove gik den gang helt op til Drammelstrup by. I...
På Sæderegården i Klemensker boede for nogen tid siden en mand ved navn Klavs Anker. Han gik og hakkede ved en høj tæt ved. Da sagdes der i højen: "Gjør vos ente husavijela." Bonden svarede : "Ja, gjør ja ed, så er der plas i min norra hodda." Morgenen efter var al ting udsmidt af hodden. Bonden tav stille og satte sine sager ind igjen, men hen ved aften...
