Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
140 datasets found
Danish Keywords: bekjende
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Jensine Sofie Magdalens Schøler er født den 3. maj 1816 i Hammel. Hendes fader var den bekjendte degn Nikolaj Peter Schøler, der førte en udholdende kamp imod berberisserne. Moderen var Margrete Sommer, en præstedatter fra Præstholm i Hads herred. Hun var den sidstlevende af 22 søskende. Alle disse børn havde morfaderen med 1 kone, og hun var endda ikke...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
da.etk.JAT_06_0_00510
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
da.etk.JAT_06_0_00300
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
En karl i Ørding på Mors troede, at Djævelen kom i skikkelse af en sort hund, og til sidst blev han syg og sendte bud til provst Sørensen i Karby, der var anset for en troende mand. Det lykkedes også provsten til sidst at herolige ham, så han døde i fred. Nogen tid efter blev provsten syg, og efter et par års forløb døde han også og blev begravet. Nu kom...
da.etk.JAT_06_0_00225
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå...
da.etk.JAT_05_0_00440
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
da.etk.JAT_05_0_00253
Jens Harpot havde tilladelse til at lave penge. Det kom Mads Lund:' i Dejbjærg og i tanker om, og sa lavede han falske penge, men blev jo tagen ved det og kom til Kingkjobing. S;i sad han nu der en tid. men vilde ingen ting kekjende. Det var om sommeren, og borgmesteren kom da i tanker, om han kunde ikke narre det ud af ham. Han går Op til ham i...
da.etk.JAT_05_0_00239
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: “Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender”. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
da.etk.JAT_05_0_00225
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Der var en gårdmand i Sønder Omme, han havde en prioritet på sin gård af et par hundrede rigsdaler, og den skulde han have indfriet. Sa havde han en rigtig god hest, og den red han omkring med til venner og bekjendte og vilde sælge til dem, men der var ingen, der vilde kjobe den, og da han så ikke kunde skaffe pengene, gik han fra gården. Det var i den...
Min gammelfader, Lavst Ballegård fra Sir, var så ussel bitte af vækst, Han handlede noget med heste, og så en dag kjøbte han et par heste af en mand på Lemvigs marked. Da den mand kom hen til nogle andre bekjendte, sagde han, at han nys havde solgt hans heste, men han troede ikke, han blev af med dem, for det var kun en dreng, han handlede med. De...
da.etk.JAT_05_0_00036
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Nok er en gård til sognet, som kaldes Skovtrupgard, der for nogle år siden er bygget og endnu beboes af Marens Madsen Moller, der for nogle år siden vederfores den bekjendte store ulykke, at han ikke langt fra hans gård blev overfalden af ulyksalige mennesker, som nedslog ham af hesten og udrev begge hans øjne. Seest. Præsteiudb. til Bloch.
da.etk.JAT_02_0_00228
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: “Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen!” Derpå tog han stenen og bar...
da.etk.JAT_02_0_00178
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
da.etk.JAT_02_0_00057
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: “Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø”. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
35