6 datasets found
Danish Keywords: begravelse ringe
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: “Tak for mad!” Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
da.etk.JAH_04_0_00270
Sognefogeden Søren Rytter i Skjødstrup fortalte efter hans Fader, Niels Rytter, te der var en Herregård et Sted, og der fik Fruen et lille Stykke Kjød til at sidde fast i hendes Hals, og så kvaltes hun af det. Hun blev så sat ned i Begravelsen som et andet dødt Menneske. Hvi hun så havde lagt i nogle Dage, vilde ham, der ringede Klokken, hen og lette...
da.etk.DSnr_04_0_00346
Biskop Kochs Bedstefader var Præst i Døstrup i Sønderjylland. Der havde de to Klokker i Kirken, en stor og en lille. Med den store blev der ringet ved Begravelser, når det var en mere formående Mand, der blev jordet, men med den lille, når det var Bern og fattige Folk. Det kunde Præsten ikke lide, men det var nu en Gang Skik, og han kunde ikke ændre...
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
Da Pastor Paludan skulde berette Ritmester Halling og give ham sakramente, mærkede han, at der lagde sig ligesom en hånd på hver af hans skuldre, og det blev sort for øjnene af ham. Den gang ringningen ved begravelsen begyndte, løb præsten ud i marken så langt, at han ikke kunde høre klokken, og kunde ikke forrette jordspåkastelsen. Efter den tid kunde...
35