Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
6 datasets found
Danish Keywords: bæst el
Bæsterne gik løse om Efteråret i forrige Tider, men man måtte passe, at de ikke gik på Kalbygårds Mark. De Folk, der lå og skulde passe på dem, var fra Soning. Da de kom ned i Krattet, var der et Bål der nede, og der sad Koner og Børn runden om det Bål for at varme dem. Så vilde Folkene hen at se til det. Da var der en Kjælling, der sad lige ud for Ilden...
da.etk.DSnr_02_A_00096
Den gamle Thomas Elle, da han var en halv snes år, tjente han Thomas Jensen i Ris. Så havde han været i Horsens og havde lånt et bæst ved Niels Batel i Lundsbjærge, Tammestrup mark, at ride på. Så da han kom hjem igjen, var han nede at aflevere hesten. Da han gik hjem derfra, blev han forvildet oppe ved nogle store rødder, de kaldte dem Rise-rødder. Der...
da.etk.DS_05_0_02135
Den gamle hodkerkone kom ad landevejen og vilde op ad Hulbitsk, og nu horte hun sådan tummel og sådan værken, te det kom hende da for, de var ved atslå et menneske ihjel. Så vendte hun og gik tilbage ned nedenfor Hulbusk. Der lå et hus, ogder gik hun ind. Koueu var ene hjemme, men straks efter kom der to mænd ind, og de var blodige og havde blodige knive...
Der går et sagn om Mos sø, at den skal forsvinde og blive til en lille bæk, og derefter skal den atter blive til so igjen. Når så det er sket, at Mos-so-bæk er bleven til so, så skal Tyrken vande hans bæster i den. Og nårentid de væi (vad) elle de bliver til stor skov, så bliver verden ikke længe. Væi elle er der, hvor a boer. Peder Johansen, Mos sø.
da.etk.DS_02_G_00356
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
35