Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bøtchcr i Barrit og Vrigstcd er der mange historier om. En søndag, da der var altergang, og han havde uddelt vinen til et hold, kom han anden gang. Da sagde én af altergjæsterne: Vi hår fåt. Død og pine, sagde præsten og rykkede hurtig bægeret til sig igjen. P. K. Thorsen. Fortalt af Lærer Lodsgård, Hjarnø.
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
Pastor Lund i Levring kunde aldrig huske nogen ting. En dag han gik op ad kirkegulvet, medens degnen Skovborg skrålte af fuld hals, sagde han med sin skjæve mund: Skovborg! jeg har glemt min bog, og så gik han ud igjen og hentede den. En dag, da han var kommen til Sevel, skulde han berette et almisselem, men glemte brødet hjemme. Da han nu opdagede...
Pastor Lund i Levring kaldtes Jødepræsten for hans udseendes skyld. De skyldte også for, at hans virkelige fader var en Jøde. Der er jo ikke langt imellem Levring og Hørup kirker og ikke langt at kjøre, men han sagde dog jævnlig i Hørup kirke, når han bekjendtgjorde forsteller sidsttjeneste: Men det er ikke sagt, jeg kan komme til bestemt tid, for vejen...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det! Yed en begravelse sagde han: Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham. Lærer Engberg.
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
På bunden af et bæger var afbildet den herre Jesus. Manden drak altid til bunds og gav til grund: "A vil så gjærne se den milde herre J." For at vænne ham -af med denne drikken til bunds, anbragte man i bægeret billedet af Fanden. Endnu drak manden ud, og adspurgt om grunden dertil svarede han: "A vil ikke levne en eneste dråbe til ham, det slemme...
Levetzau på Restrup vilde anlægge en gård på nogle hedelodder ved Hornum Trant, og den skulde være en hovedgård og kaldes Hornumgård, og Hornum og Estrup skulde gjore hove til den, og tienderne fra de byer skulde også lægges til den. Han fik også en del af gården opbygget. Men da stod der en termin ham for, og han skulde over til Kjøbenhavn at klare den....
I Begyndelsen af det 16de Århundrede boede der en Skovløberfamilie i Gjorslev Skove. En Dag, da Konen er ene hjemme, kommer der en Bytter ridende gjennem Skoven og beder Konen om en Gang at drikke. Hun kommer med Mælk i et Lerkrus, men Bytteren tog op af sit Saddelhylster et Sølvbæger, hvori han hældte Mælken og drak. Da han havde sagt Tak og red væk,...
Her oppe på Hvisselbjærg siger de, at der er en Jomfru indmuret og bleven nedkast i et Rum, hvor der ligger en stor Dynge Sand. Hun er jo bleven nedmanet, og så er hun oppe hvert tredje År for at måle det Sand om. Hun har et lille Bæger i Hånden at måle det med, men hun må ikke måle mere end et Bæger Sand hver Gang, hun er oppe, og når hun så endelig på...
På Harritslevgård boede i gammel Tid en Høvding, der lå i Strid med Kongen. En Gang vilde så Kongen besøge ham med sine Mænd, men han havde fjendtlige Hensigter, og havde gjort den Aftale med sine Folk, at de vilde prøve på at dræbe Høvdingen, om det var muligt. Når de var blevne satte til Bords hver Mand ved Siden af én af Kongens Mænd, og Høvdingens...
Der skal have ligget en Herregård på Adslev Mark ud efter Bjestrup i Nærheden ved og østen for Højtoft. Kristen Teglbrænder i Adslev fortalte, at han ved at grøfte har fundet Pæle i Jorden på det Sted. Herremanden fra den Gård skal have givet det Alterbæger til Adslev Kirke, som endnu findes der. Adslev S., Hjelmslev H. Jens Murer, Jegsen.
da.etk.DSnr_03_0_00730
Dronning Tyre lod, mens hun boede på Tyrsbæk, hente Vand ovre i Tyres Kløww til hendes eget Brug. En Tjener, som blev sendt der over efter det, tabte en Gang det Sølvbæger i Kilden, som han skulde tage Vandet i, og kunde ikke få det op igjen, så det Bæger må være der endnu. Andre siger, at det var et Guldbæger. Skjærup S., Holmans H. Hans Damkjær...
På Lille-T år nby Mark lå Kishøj, hvorpå Tryggevælde Runestenen oprindelig stod. Her boede Kishøj-Trolden, og han bad en Karl, som pløjede på Marken tæt ved, om at ride til Skurhøj ved Vallø By og overrække Skurhøj-Kj ællingen et Bæger med en stærk Drik, som han skulde få hende til at drikke. Til Belønning måtte Karlen så beholde det tomme Bæger, der var...
