Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
En mand kjøbte skråtobak, og da han havde tygget det, tørrede ban de brugte skråer på kakkelovnen, men asken brugte konen til snus. Chr. Weiss.
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Jeg døber dig i vand, til du bliver en and. Jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig i aske, til du bliver en taske. Falster. J. Kamp.
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00293
På hvidetirsdag kaldes den forste skoledreng, der går ud ad skoledøren, hvide-kok, og 'len forste pige hvide-høne. I Skalstrup skole var intet barn for at komme forst aske-onsdag, fordi den første da skulde bære aske ud. Nes. P. K. M.
Når man nytårsaften kl. 12 tager et æg og slår det midt over, lader så æggehviden blive i den ene skal og sætter den i varm aske, som man har ragt sammen i en bunke, så kan man af de forskjellige figurer, der dannes, se, hvad der vil ske i det nye år. Marie Fink, Bøflelkobbel.
da.etk.JAT_04_0_00275
I ældre tid har det været skik ved bryllupper at tage føde med til kirken, nemlig meldmader i en æsk og en munk med øl og en anden med brændevin. Når brudeparret nu var bleven viet, skulde de ned i præstegården at have brod og brændevin, og så skulde de igjen en tur op i kirken at gå unge folk i kirke. I den senere tid har det været skik at gjøre dette...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Brænder der hul midt på en torv i skorstenen, vil snart én do. Det samme, hvis der i asken viser sig en form som en fod. P. K. M., M. Møller.
Hvis du begjærer at vide noget i din fremtid, da skal du tage et orneskind, brænde det til aske og tage det i din højre hånd, når du går til sin sengs. Hvad du så drømmer. går i opfyldelse. Kristian Andersen, Kjcrtinge.
da.etk.JAT_03_0_01390
En, der er kommen ud at tjene, må ikke gå hjem på besog den forste sondag efter (efter andre do tre forste sondage), for så render han af tjenesten. P. Jensen.
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...