6 results
Danish Keywords: ansigt
I Fredensborg fattighus var der for nogle år siden en gammel stum kone, der gik omkring og solgte frugt. Hun havde en gang boet i et matros-herberge i Helsingør, og da var hun ej stum. Om værten der i huset var det et almindeligt sagn i byen, at han var en varulv. Så en aften, som konen står i gården og poster vand, kommer der en stor hund til hende og...
da.etk.DS_02_F_00042
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
da.etk.DSnr_02_F_00033
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
da.etk.DS_02_F_00036
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Jeg havde jo i mange År rejst omkring til Markeder med Kram, og så var jeg også en Gang taget til Bjørnsholm Marked eller, som det kaldtes. Kloster Marked. Jeg loserede hos en Mand i Frynderup, som havde en Gård der og hed Kristen Fredbjærg. Han var rejst til Markedet med et Par Stude, som han fik solgt, og da han kom hjem fra Markedet, lagde han hans...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
da.etk.DS_07_0_01450
13