Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
10 datasets found
Danish Keywords: aften følge
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
da.etk.DSnr_05_0_00285
A var en Aften gået på Jagt med Bøssen for på mig, som a plejer, da a er så ringe gangende. Det var langs vestre Grøften af Planteskolen, a gik, og så ser a en høj Mand, der skrider forved mig hen langs med Grobsiden, og han havde som en lys Måne for Hovedet. Lidt foran mig falder han så lige om og bliver væk. A blev så underlig ved det og gik så ind til...
da.etk.DSnr_02_H_00134
Den Gang æ var en 16 År, tjente æ ovre i Sønder-Stenderup i Toftlund. Så om Aftenen, når Folkene havde været på Arbejde, skulde æ ride ned med Hestene på nogle Fenner. En Aften, da æ er kommen ind på Chansseen, bliver Hestene stående på et bestemt Sted, det var sådan midtvejs mellem Byerne, og æ kunde aldrig få dem af Stedet. De slår mig så af og løber...
Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gård i Tørring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se så meget. En Aften vilde han gå over i hans Seng i Karlekammeret, og da så' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stalddøren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og får Døren op, da er Hunden der og rejser sig...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
da.etk.DS_07_0_00418
Jens Kristian i Krogstrup tjente som dreng nede i Tolsirup. Så bliver hans madmoder syg i barselfærd, og han skulde af sted efter en kone til at hjælpe hende. Det var sådan sent om hosten, og det begyndte at blive de mørke aftener. Nu skulde han over en hede med nogle store bakker, og der møder han en stor sort skikkelse. Han kommer godt nok omkring den,...
En præst i Ræær, der hed Borge Pontoppidan, han blev en gang enig med hans avlskarl om at flytte en skjelsten, fordi der gik en bred vej imellem præstegården og kirken, og den vej syntes han kunde nok gjøres noget smallere, det var unyttigt, at den jord lå der, og når han flyttede stenen, kunde han få næsten en halv ager til. Men det blev også bestemt,...
da.etk.DS_05_0_01517
Der var en mand ude fra Jelling hede, der havde været i Jelling en aften. Den gang han så gik hjem ad og var kommen forbi æ Gallehus, så ser han en rytter, der går for ved sig, han troede, det var Kristen Rytter, der boede nede ved Skjærum klint, og ham kunde han følges med op til hans hjem. Han råbte ad ham, at han skulde bie, men manden blev ved at gå....
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
I Hvidbjærg by på Tyholm boede der en snedker, som hed Anders Klemmensen, og han havde tre sønner, der brugte samme håndtering. De to yngste var hjemme hos faderen, den ældste var meget blandt fremmede, fordi han var den dygtigste; men nu hændte det, at den ældste blev kjæreste med en pige, og hun fødte ham et barn. Da faderen fik det at vide, sendte han...
da.etk.DS_05_0_00348
35