Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
459 datasets found
Danish Keywords: øre
Finger det for oret, kan man ved at tænke på forskjellige ofte udfinde, hvem der taler, for det holder op at ringe, når man tænker på den rigtige. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00424
Når det synger for ørerne, kan man på samme måde få at vide, hvem det er, der taler om én, ved at tænke sig om og mærke sig den, man tænker på, når ringningen borer op. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00423
Når det ringer for det venstre øre, bliver man rost af en eller anden, og når det ringer for det højre ore, bliver man lastet. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00422
Når man synes, det ringer for sit venstre øre, skal man bide i sin venstre lillefinger, så holder det op med at ringe, ti da bider den i sin tunge, som taler ondt. N. Kr. P., Gr.
da.etk.JAT_03_0_00421
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
da.etk.JAT_03_0_00264
På Sandvads banke samledes jævnlig bønderne 18001804 og vedtog der intet hovarbejde at gjore, og lavede vedtægter om nægtelsen deraf; de vilde ikke gjore andet, end hvad de selv vedtog på deres gadestævne, uagtet de i deres fæstebrev var gåede ind på at gjøre sådant. 1804 blev de dømte i forskjellige straffe. Det hentydede pastor F. B. Zeuthen til, da...
De gjorde hove her til præsten, men det var frivillig hove, for det var efter den tid, da hoveriet var afskaffet, så præsten kunde ikke tvinge dem. En skrædder, der hed Eas Mand, kom der for at pille kartofler op, men han mødte fint påklædt, med hvid vest og hvide handsker. Så gik han jo og pillede, og det blev ikke til noget. Præsten kom og så på det og...
da.etk.JAT_02_0_00220
I Tirabæk ved Vejle var der for en 80 år siden en forvalter, som var en slem bondeflåer. Mens nu prinsen opholdt sig i Frederits, kom rygtet om denne forvalters hårdbed ham for øre, og han besluttede sig til selv at ville forvisse sig om sandheden deraf. Forklædt som en bonde kom han en aften til en bondegård og bad om nattely, hvilket han og fik. Men da...
da.etk.JAT_02_0_00127
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
da.etk.JAT_02_0_00069
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
da.etk.JAT_01_0_01641
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
da.etk.JAT_01_0_01614
A har prøvet at komme en rugkjærne i øret på en ko for at få den til at blive ovsen, men det hjalp ikke. Derimod er en halv pot mjød udmærket. Så kan de blive ovsne til enhver tid. Tise.
da.etk.JAT_01_0_01008
Når man rider ud af gården med en hest, der skal sælges på et marked, kan man se på dens ører, om den bliver solgt (dier ej, alt efter som de vender frem eller tilbage, j. H.
da.etk.JAT_01_0_00980
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
da.etk.JAT_01_0_00963
Hvis marts havde magt, som han har mod, så fros kalv i ko og mand i lo og lap fra sko og kwona ønn (o: øren) iineld dønn. J. M. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00839
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00562
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
da.etk.JAT_01_0_00029
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 20—30 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
da.etk.JAT_01_0_00014
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
da.etk.JAH_06_0_00950
Da Jæger kom som præst til Vedersø, opholdt den gamle afskedigede pastor Birch sig der endnu. Han var en aparte gammel fyr, meget rig og meget nøjeregnende. Han havde en datter, som han absolut vilde pånøde Jæger, og det hjalp ikke, at denne afslog det én gang og gav den gode grund, at han allerede var forlovet. Birch blev ved og sagde, at en forlovelse...
35