Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
459 datasets found
Danish Keywords: øre
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
da.etk.JAT_06_0_00146
En mand i Gjersholt, Torslev sogn, vilde en vinterdag i glat fore ride til Sæby. Så kom han imod postvognen, og holdt hesten vel stærkt an, sa den stejlede, hvorved han faldt af den og forslog knæet meget stærkt. Postvognen holdt, tog ham med og kjørte ham ind i den nærmeste gård, hvorpå den kjorte videre. Manden var bleven lagt på stuegulvet, og der lå...
da.etk.JAT_06_0_00032
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
da.etk.JAT_05_0_00448
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
da.etk.JAT_05_0_00437
En aften var vi fem i folge og vilde smugle nogle brændevinsankeie over på slæde, men den aften gik vi ad et andet spor end sædvanlig. A havde skøjter med, og da vi kom ud til havet, vilde a spænde dem på og så løhe med ankeret. Men som a nu bukker mig, ser a en mork skygge mod himlen, og så siger a: “Nu kommer kontrolloren”. De andre sagde nej. De kunde...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
da.etk.JAT_05_0_00011
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
da.etk.JAT_04_0_00319
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
da.etk.JAT_04_0_00268
Når katten triller sig i sneen, bliver det ondt vejr.
da.etk.JAT_03_0_01321
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01308
Når katten slikker (toer) sig, får vi kjønt vejr. H. P. Larsen, Otterup, L. Fr.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Når vi forsegler et brev med lak, og vi da har det uheld at svide det, så vil det blive velkomment hos modtageren. Det samme gjælder, dersom vi ved uforsigtighed slår blækklatter i det. P, Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01094
Pastor Arctander i Gjødstrup frelste en karl, der var ude at skylle en vogn i soen. Han tjente hos Jens Sivebæk. Hestene kom for langt ud, og karlen var lige ved at drukne. Præsien stod oppe ved præstegården og så det. De tiggede ham sådan for at frelse karlen. “Tag ved mine støvler”, sagde han, og da han var bleven af med dem, smed han sig af alle...
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
da.etk.JAT_03_0_00428
De, der har store oren, skal få en stor gård. Lethæk mclle.
Ringer det for det højre øre, skal man tænke på én, holder det så op, har han også tænkt på én. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00425
35