Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
107 datasets found
Danish Keywords: økse
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
da.etk.JAT_06_0_01135
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
da.etk.JAT_06_0_01071
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
da.etk.JAT_06_0_00788
En uhrmager i Bjertrup gav sig ud for at kunne vise igjen, og når nogen havde taget noget, søgte de til ham. En gang var der stjålet noget på en gård, og så blev ban hentet. Alle folkene skulde så sætte sig om et bord og lægge hænderne på bordet. Så hentede han en langskaftet økse og forklarede dem, at den vilde falde ned og hugge hænderne af den, der...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
da.etk.JAT_06_0_00202
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
da.etk.JAT_06_0_00199
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: “I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: “A er nede på Per Jensens sandagre”. -—”A, du er en døv pranger,— “Syv skjæpper”, Han mente jo, han havde...
da.etk.JAT_06_0_00128
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
da.etk.JAT_05_0_00444
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
da.etk.JAT_05_0_00443
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
da.etk.JAT_05_0_00180
En mand i Bjærggård i Ae” havde en sort kalv, der hed Morten, og så havde han stilt et hjul an ved den, som den skulde stå og plukke havren igjeiinem ligesom ved en hæk. Så kommer manden ud at se til hans kreaturer, og da havde Morten fået hovedet ind imellem egerne og kunde ikke få det ud igjen. Da han nu ser det. så råber han på pigen og siger: “Hent...
da.etk.JAT_03_0_00059
Skovfogden kom en gang til Albert Husmand der ude i skoven. “Nu er det bedst, a får oksen, Albert”, siger han. “Ja, du kan og godt få den, hvor du vil have den”. Så rækker han armen med øksen ind imod ham og truer: “Du kan Dæwien bræk mæ få den lige med det samme og blot sige mig. hvor du helst vil, a skal give' dig den”. Så gik skovfogden. En gang kom...
da.etk.JAT_02_0_00160
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt...
da.etk.JAT_02_0_00159
Da etatsråden byggede gården Nørholm, var han stræng ved arbejdsfolkene, de skulde passe deres ting, men så lønnede han dem også godt, og de var kjede af at blive jagede vade. Det kunde for resten let ske, når de ikke paste tiden. En morgen kom en tømmermand for sildig op, og han vidste nok, at det var galt. Så jager han lige hans underklæder på, tog i...
Der er en dal ved Ulvebakkerne imellem Store-Almstok og Lille-Almstok, og den kalder de blot æ Dal. Der gik en mand igjennem den en aften med et stort kar på hovedet, og han havde en økse i hånden. Da kommer der en ulv efter ham, og han smider sig så ned på jorden med karret over sig. Det var lige så stort, han kunde være der, og så fik han nytte af hans...
da.etk.JAT_01_0_01746
Et kjær nor for Linderup kaldes Ulvkjær. En gammel kone her nor for byen skulde brygge og vilde hen og låne et bryggekar. Hun havde taget en økse med sig for at værge sig mod ulvene, og det kunde nok behøves. Der kom også nogle ulve til hende, og da det nu var et jævn stort kar, så hvælede hun det over sig. Så vilde ulvene ramme ind og vælte karret, men...
da.etk.JAT_01_0_01320
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
da.etk.JAH_06_0_00097
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
35