Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
25 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: æg
Der er to huller i Hyllested bjærge, det ene hedder Blommehullet og det andet Æggehullet. Deri skal to hekse være blevne brændte af manden på Rugård, Jørgen Arnfeld. Den ene heks hed Blommen, og den anden hed Ægget (?). Lærer Jensen, Brabrand.
da.etk.DS_07_0_01465
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
Man bryder eller gjennemstikker skallen, når ægget er ædt, ti kunde tryllere gjøre meget ondt dermed, og at det ej kom nogen til gode. Vist nok. Så længe æggeskallen er hel, kommer ej ægget maven til gode. De vulgi erroribus.
Man tager et æg, og slår hul derpå ved at støde det mod koens højre hornspids. I dette hul malker man blot en dråbe mælk af hver patte, og derpå indgiver man koen ægget med mælken, for at hekse ikke skal tage smørret. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_01136
Nytårsaften skal det hvide af ægget kastes i et glas vand og stå urørt, derefter kau man se dc-us ansigt, man får tit ægte. J. B.
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Min bedstemoder var en gang nede at brænde mile i Røgind skov. Hendes mand, Peder Storgård, var den gang skovfoged og kom siden til at bo i Pesendal. Da kom der en kone til hende og sagde: »Du har det sågu da så strængt, men a har ingen ting at gjøre dig godt med andet end dether æg, vil du have det?« Så ønskede hun hende al lykke med hendes brænden kul...
da.etk.DS_07_0_00756
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
Når kyllinger, ællinger eller gjæslinger kommer ud af ægget, skal de snaret mulig puttes gjennem et bukseben eller et afklippet strømpeskaft. Så kan rovfuglene slet ikke se dem. Skjellerup v. Nyborg. N. Madsen Vorgod.
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_07_0_01146
Når en ko fik kalv, skulde den have en æggeskal fuld af dens egen mælk og ægget med. Dernæst blev der lagt en saks over kors over døren, og så kom der en jønnål i mælkespanden, når den første gang blev malket. Johanne Marie Jensdatter, Jerslev.
da.etk.DS_07_0_01071
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
da.etk.DSnr_06_0_00691
I Valløby i nærheden af kirken boede for en 50 år siden der, hvor høkeren nu bor, en mand, som hed Niels Jensen. Han havde en søn, som tjente i én af udflyttergårdene. Da drengen en skjærtorsdag skulde gå til alters, vilde konen i gården, hvor han tjente, og en pige dér, have at vide, om der iugen hekse den dag kom i kirke. Til den ende stak de det...
da.etk.DS_07_0_00216
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
Der boede en gammel Kone på Kraghede, de kaldte GåseMelle, og hun gik omkring om Foråret og tog Tippen af Hønsenes Tunge, og så klippede hun et Kors i den højre Vinge, så kunde Hegsene ikke tage Æggene. Men Kokken gjorde hun ikke noget ved. Hun havde en bitte Kniv at skjære den af med, og hun læste også noget ved sig selv, imens hun gjorde det. Ørum S.,...
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
da.etk.DS_07_0_01731
Eller: Tag et stærkt nygjort hønseæg, så varm, du kan det få, læg det udi en potte og lad dit skarn der over, sæt det til ilden og lad det hælvten udsyde, det øvrige giv i en rindende strøm, mens ægget åbne lidet, og lægge det i en myrehob. Så snart som ægget bliver af myrerne fortæret, så snart forgår malificium, Og patienten hjulpet. 1605-07. Borge...
da.etk.DS_07_0_01607
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Når en nybærne ko malkes forste gang, ledes en stråle af hver patte i et råt æg, på hvis skal er hugget et lille hul. Under malkningen læser kvindfolket Fadervor tre gauge, men jævnt (sagte for sig selv). Dernæst stryger bun et kors over yveret og siger: Jeg ønsker, jeg må få god beld med dig og godt smør, hver gang jeg kjæinei. Så i Jtsu velsiguede navn...
Det er temmelig almindeligt på denne egn, at så snart en ko har kjælvet, malkes hun straks i en æggeskal, og begge dele, både skallen og ægget, indgives koen. Første gang den malkes efter kælvningen, lægges stål, f. eks. en halvt oplukket lommekniv, i mælkespanden. Lars Jørgensen Duelund, Lakkeudrup.
45