46 datasets found
Danish Keywords: årlig
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie,...
da.etk.JAT_06_0_00893
Ane Johanne Jensdatter, søster til Ane Jensdatter er fodt i Sønderbjærg i Gjellerup den 19. maj 1827. Hun kom fra hjemmet, da hun var 12 år, fik så tjeneste i Simmelkjær, senere i Lund (1 år), så i Erølund og blev da konfirmeret. ' Derefter kom hun til Tulstrup og tjente i 11 år og så atter til Frølund og var der i 6 år. Nu blev hun gift med Niels...
da.etk.JAT_06_0_00884
Ane Kristine. Jakobsdatfcr er fodt 3 uger før Mikkelsdag og skal være fyldt de 77 år, men véd ikke nøjere, hvor gammel hun er. Hendes fodesogn er Langeland, 8 mil vest for Gøteborg. For 30 år siden om majdag kom hun til J3'lland og fik plads som tjenestepige på Sofienlund i Hjerm. Hun har været gift 2 gange, første gang i Sverrig og siden her i Jylland,...
da.etk.JAT_06_0_00879
Jesper Pedersen Talnnd, almindelig kaldet Jesper Skrædder, er født i Nørre-Talund den 7. oktober 1823. Faderen var gårdmand der, og Jesper fik et stykke af faderens mark at bo på og har siden boet i Sammelsted by. Men for en 15 år siden solgte ban stedet og kom så her ti) det lille sted ikke ret langt fra Nygård skole, hvor han endnu er. Han lærte...
da.etk.JAT_06_0_00874
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Præsten i Varnæs stod en nytårsdag og læste en kundgjorelse op fra prækestolen, der var som sædvanlig og altså var en årlig beretning. Da ban var kommen et stykke hen i det, blev han kjed af oplæsningen og sagde, idet ban sluttede: “Naja, det bliver ved det gamle”. Så er der én nede i kirken, der føjer til: “Altså 4 skilling æ planke”. Han mente jo, at...
En liden skole var indrettet i Kogtved, formodentlig 1761 eller kort derefter. Den første skolelærer var formodentlig Hans Blikfcldt, en gammel lærd student, men meget drikfældig. Han havde kun 4 rigsdaler årlig i faste indkomster, hvorfor han ikke forsmåede undertiden at tigge. Han døde og blev begravet 1778. Efter ham blev formodentlig Claus Pedersen...
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
da.etk.JAT_05_0_00370
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
da.etk.JAT_05_0_00366
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
da.etk.JAT_05_0_00245
Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
Begge sognes bedste næring er strømpobind og handel på Kjøbenhavn og andre kjøbstæder i landene. Særdeles strømpehandlere boer her i Rind sogn og andre steder her i Hammerum herred, hvilke have deres stalbrødre, bosiddendes borgere i Kjøbenhavn, til hvilke hine oversender til skibs deres indkjøbtc stromper for mange tuseud rigsdaler årlig. Rind 1765....
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
da.etk.JAT_05_0_00001
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
da.etk.JAT_04_0_00332
I Hammelev sogn ligger Stens mark. På denne mark har Grenå indvånere med koner og horn haft for vane årlig på st. Hans dag at udfare og forlyste sig og der på en høj, hvor oven på er dannet et bord af jord, og der rundt omkring gjort jordbænke, på hvilke de under åben himmel spise, og derefter en del vogne i tallet fare igjennem nærmeste skove for at...
da.etk.JAT_04_0_00043
Da a var tyve år, fik a ti daler i løn om året og seks alen vadmel, otte alen lærred til to særke og så en skjæppe hørfro sået, Det var endda en stor løn. Ellen fik en pige halvottende daler, vadmel, lærred, hørsæd, et pd. hosetov og et par træsko. En karl fik ti daler, otte alen vadmel og ti alen lærred (til to skjorter) og så intet mere. For en...
da.etk.JAT_03_0_00936
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den...
da.etk.JAT_03_0_00334
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 — 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
da.etk.JAT_03_0_00333
Thomas Kat, der boede sydvest for Tværsted kirke, han var så stærk, at når han slog på et neg i loen, så kunde det svitte helt om på den anden side. Der var jo hovbønder til Elkjær, og de skulde gjøre 25 tærskedage årlig og 15 rensedage og så kjøre hen med 5 læs korn og have 3 tønder korn på hver gang. Nu skulde Thomas også til Elkjær at tærske, og han...
da.etk.JAT_02_0_00177
5