355 datasets found
Danish Keywords: holde
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
da.etk.JAT_06_0_01103
Der kom bud il bønderne fra alle herremændene her i egnen, at slaverne var brudt ud, og de kommanderede dem til at møde ved herregårdene og forsvare dem, for det hed sig. at det var herregårdene, de vilde brænde af. Nogle efterkom opfordringen* andre ikke. Til mig, som boede nær ved gården Hcjselt i Torslev, kom der bud fra manden, men jeg svarede, at...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Min formand her i Glud, Hansen, havde været vinterlærer ude i nærheden af Holsted. Der skulde så holdes eksamen i annekset, og præsten mødte. Så var en mand i nabobyen død, og der kom nogle og spurgte præsten, om de kunde ikke få ham begravet på fredag. Det passede nu ikke præsten, og han blev gnaven og gjorde indvendinger. Men de blev ved, det var dem...
da.etk.JAT_06_0_00673
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
De andre byer underholder en skolemester i deres huse. Lønnen er 1 skilling hver uge af hvert barn. Eller og de er akkorderede med ham om en vis løn. Overalt mestendels holdes kun skole om vinteren, undtagen i Toftlund by, hvor der holdes og om sommeren. Præsteindb. til Bloch. Toftlund.
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
da.etk.JAT_06_0_00381
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem,...
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: “Gid Fanden havde dig”. Da kogte det op i den gamle, og han siger: “Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
da.etk.JAT_06_0_00235
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Det var skik på Agger, te de gik op og forærede provsten en torsk. Så en dag kommer der én med en ussel bitte én, og sá fandt kvindfolkene på for at gjore nar ad hans gave at bede ham om at blive at spise, for de vidste nok, at fiskerne var gode til at spise fisk. og så kogte de hans egen torsk til ham. Han spiste den hel og holden, og der blev hverken...
da.etk.JAT_06_0_00041
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej “Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
da.etk.JAT_05_0_00477
I august 1868 gik to piger ad landevejen fra Egemosedam til Bukkerup og gik altså syd på. Da så de. at der kjorte en vogn hen ad himmelen, og den forsvandt gradvis, ligesom den kjorte ind bag noget. Himmelen var ledt klar imens. Som de nu stod, kom der atter en på samme sted som den forrige : den var langt læsset med et rundt stykke, hvorpå der sad to...
da.etk.JAT_05_0_00475
Kappelstenmarkend er et hestemarked 4. eller 5. juni. Før holdtes det vest for Tisted på en grund, som kaldtes Kap pelstiin, nu holdes det inde i Tisted på det nye torv. Rævs. K. J. Lyngbys samling.
da.etk.JAT_05_0_00382
Pastor Petersen, der kom til Staby efter Buckler, han var til stede ved et præstekonvent, der holdtes på Vosborg, hvor biskop Kofoed boede. Så kom det på tale med, at præstegården i Staby var stjålen væk. Da rejser Petersen sig op og siger: “Jeg kan ikke forstå, at sådant noget kan foregå lige for næsen af biskoppen*. (Vosborg ligger jo i nabosognet)....
da.etk.JAT_05_0_00204
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
Kikkenborg kro ligger tæt ved Bramming station. I ældre tid var her kun et lille hus, og derfra holdtes udkik efter posten, som et par gange om måneden kom ad landevejen fra Ribe fil Varde. Herremanden på Bramminggård byggede huset og holdt en mand der for at kikke. Deraf kom så navnet. Forpagter G. Stampe Sørensen, Vilslev præstegård.
da.etk.JAT_05_0_00190
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
da.etk.JAT_05_0_00160
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
da.etk.JAT_04_0_00394
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
35