Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
Når man lægger ild under kjærnen, brænder man den heks, der har forgjort fløden. Ovstrup.
I Skjørping boede en mand, som fik alt sit kvæg forgjort af en heks, der snusede om og gjorde ulykker der på egnen. Han lod da en klog mand hente, som undersøgte huset og fandt, at der på alle stolper var smurt heksefedt. Da han havde set dette, vidste han vel, hvad han nu havde at gjøre. Først samlede han alt heksefedtet sammen, og efter at have lukket...
Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev søgt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så...
På Fanø lever endnu eu mand, hvis barn blev forgjort, så de forgjæves alle steder søgte lægehjælp til det. Da tog faderen sig for at rejse til den bekjendte kloge kone ved Logstor, og bun gav ham lægemidler, der hjalp, samt lod ham med det samme se, hvem der havde voldt barnets fortræd, i en spand vand. Det var da hans egen soster, og just på den tid,...
Er et kvindfolk forgjort, går hun til heksemesteren, der da fører hende ind i et ganske mørkt værelse og udbreder en himmel over hende, hvorpå de tolv apostle er malede. Dernæst må bun klæde sig splitternøgen af og sætte sig på en indretning, som ligner en garnvinde. Heksemesteren drejer hende nu rundt og læser imedens formularen over hende. Nik. Chr.
I Øster-Alllng boede en heks, som kaldtes Mette Marie Grosen. Når vi skolebørn gik forbi hendes hus, sagde vi: »Der bor heksen« og skyndte os at komme der om ved. Avarfra_Rm# og gik jo til Oster Alling til skole, men da a så blev konfirmeret, kom a til at tjene der i byen og var der i 6 år. Det var ved en gårdmand, der hed Anders Kristensen. Han havde en...
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
Den forgjorte må på tre bestemte tider af dagen læse Davids pønitentse-salmer. Nik. Chr.
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Udo på Kalslund mark boede og bor vist endnu en mand, som hed Per Nielsen. Han havde eu gang det uheld, at en ko døde for ham, og da nu både manden og konen mente, at den var forgjort, blev de enige om at gå hen til en klog kone der i nærheden og spørge hende til råds og få at vide, hvem der havde forgjort koen. De tik da deu besked, at navnet turde hun...
For kvæg, som er forgjort, der malker blod for mælk. Tag den malkede mælk og gjør dit behov (salvo houore) deri og sæt det til ildeu, så bliver troldkonen så bange, hun ej véd, hvorhen, og er for hende, ligesom munden var alfuld med menneskedi æk, når hun æder eller drikker. Borge Pedersen.
Når ens manddom er han nem fratagen. Ec. En potte fuld af det menneskes urin, som er forgjort, læg deri en god håndfuld af den urt Dauiant. Luk samme potte vel til og sæt den til ilden og lad den syde vel tillukket, så bliver troldkonen så bange, at hun aldrig véd, hvor hun vil være.
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
da.etk.DS_07_0_01361
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127