ucla
http://etkspace.scandinavian.ucla.edu/stories/show/JAT_06_0_00009
Legend  
Keywords:
keyword_grise_$
grise
keyword_grise_@id
1880
keyword_grise_@type
general term
keyword_hilse_$
hilse
keyword_hilse_@id
2173
keyword_hilse_@type
general term
keyword_nabo_$
nabo
keyword_nabo_@id
3615
keyword_nabo_@type
general term
keyword_snakke_$
snakke
keyword_snakke_@id
4923
keyword_snakke_@type
general term
keyword_time_$
time
keyword_time_@id
5659
keyword_time_@type
general term
Persons:
Narration date
 
Tale type
ETK 36: Our forebears' way of thinking and spiritual life; ETK 36.742: Peasants' life view and thoughts on conditions 
Places:
Narration Place
 

da.etk.JAT_06_0_00009

da
  1. I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. “Ja så mænd, Andreas”, siger han, “nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu doer, vil du så ikke hilse min kone Marie og sige hende, at vi har det godt, vor so har fået 12 grise, og de lever allesammen”. Lærer Erikseu, Ø.-Hassing.

Created
December 15, 2020, 16:14 (UTC)
Last updated
December 16, 2020, 19:50 (UTC)